Foto: PR foto

Bo Bergstedt

Technology Strategist hos TV2

AI-genererede billeder: En ny verdensorden? 

Ifølge Bo Bergstedt, Technology Strategist hos TV 2, står vi med AI over for en kolossal og altomsiggribende forandring, som verden sjældent har set mage til. De nye AI-redskaber og den hast, hvormed de udvikler sig, vil påvirke arbejdslivet for alle – ikke mindst grafikere, designere og illustratorer. Det giver potentiale for både nye, kreative løsninger og effektiviseringsgevinster, men samtidig er det en næsten uoverskuelig udfordring for den nødvendige tillid til visuelle medier. 

Bo Bergstedt har igennem de seneste tre år blandt andet produceret deepfake-billeder, lyd og video i samarbejde med TV 2 Nyhederne, hvor manipulationen er stort set umulig at gennemskue. På årets KOM-konference leverer han en smagsprøve på, hvad AI-værktøjer allerede nu bruges til, når det gælder visuelt content, og giver sit syn på, hvad der sker, når vi alle med AI i hånden bliver de perfekte kommunikationsmedarbejdere.