Foto: PR foto

Kim Jessica Axholt

Digitale chef hos Liberal Alliance

Daddy Vanopslagh og Liberal Alliances valgkampagne 

Selvironisk kritik af politikernes tørst efter SoMe-likes. Scener fra et omklædningsrum som et anderledes kig på en lille folketingsgruppe. Og ikke mindst en partiformand, som fik titlen “Daddy”. På TikTok udnyttede Liberal Alliances valgkampagne de mange kreative muligheder og skabte en digital kampagne, som trængte igennem til de yngre vælgere og blandede underholdning med politisk kommunikation.  

Men også på andre platforme gik Liberal Alliance andre og nye veje i brugen af partiformand Alex Vanopslagh i forhold til typiske politiske kampagner. Selvironi, humor og enkle budskaber var opskriften, og til KOM23 kan du høre partiets digitale chef, Kim Jessica Axholt, og kampagnechef, Mads Korsholm, fortælle om arbejdet med kampagnen, og hvor grænsen går mellem underholdning og valgkampagne.