Når humor bliver strategi – hvad kommunikatører kan lære af meme-kulturen
Vi kæmper om opmærksomheden på sociale medier. Samtidig bruger tusindvis af danskere hver dag memes til at forstå, kommentere og dele deres virkelighed.
På scenen viser Mikkel Agersnap, manden bag den populære profil ”Cand.Merc.Memes”, hvordan organisationer kan bruge memes strategisk til at skabe rækkevidde, relevans og relationer. Memes er ikke længere bare internethumor. De er blevet en kommunikationsform, der kan skabe engagement, styrke fællesskaber og få budskaber til at sprede sig langt ud over jeres egne kanaler.
Med afsæt i egne erfaringer gør Mikkel dig klogere på, hvad der kendetegner et godt meme, hvordan humor kan bruges uden at gå på kompromis med troværdigheden, og hvordan I som organisation finder det rette match blandt meme-skabere. Du får også indblik i, hvordan man samarbejder med kreative meme-profiler og giver dem de bedste forudsætninger for at skabe indhold, der virker.