Politiet på TikTok
Sisse Birkebæk, sektionsleder, Politiets Online Patrulje og Mia Karrebæk, kommunikationsmedarbejder, Politiets Online Patrulje
Hvorfor skal politiet danse med på TikTok-trends? Og hvordan kan underholdende videoer bidrage til, at unge lærer at færdes mere sikkert på nettet?
Det er nogle af de spørgsmål, du kan få svar på, når Politiets Online Patrulje fortæller om, hvordan de anvender TikTok til at skabe forebyggende og relationsskabende indhold med formålet om at komme tættere på borgerne samt skabe tryghed på nettet.
Du får også et indblik i, hvordan man som myndighed opretholder sin autoritet, når man skal kommunikere i øjenhøjde med børn og unge samt på platformens præmisser.